Der er brug for de ældre

Ældre borgere har vidt forskellige forudsætninger og behov, så det duer ikke med firkantede plejetilbud. Ældre skal også trives.
  • Genindfør klippekortet – fra ½ til 1 time om ugen
  • Minimum er ikke godt nok – Mere frit valg for ældre i eget hjem
  • Gode muligheder for at anvende sin viden og kunnen 
  • Ret til 1 social time om ugen
  • Demensvenlig kommune ved hjælp af gratis GPS-trackers og bedre tilbud til pårørende
  • Trivselsløft til seniorer og ældre

Det skal være muligt at blive længst muligt i egen bolig også når man bliver ældre. Derfor ønsker vi et langt mere frit valgt af serviceydelser og et højere serviceniveau end i dag, da vi ikke føler at et minimum er godt nok til at leve det liv som mange ældre ønsker i en værdig alderdom.

Vi vil genindføre ”klippekortet” for frit valg og samtidig øge det fra kun en halv til en hel time om ugen og så skal man have ret til en såkaldt ”social time” pr. uge.

Glostrup skal være en demensvenlig kommune, der bl.a. vil tilbyde bedre tilbud til de pårørende, samt mulighed for at låne GPS udstyr til sporing af forsvundne borgere.

Vi ønsker et generelt løft af trivslen for seniorer og ældre, der skal føle at der er behov for dem og de ressourcer og kompetencer, som de besidder, så de kan byde ind med deres faglighed og færdigheder som de har opbygget igennem et langt liv.